En iPad er bare en iPad

Jeg har besøg af min gode ven Jeppe. Vi står og vasker op i køkkenet da min kæreste Nor kommer og spørger:

"Peter hvordan er det nu lige man sætter Rasmus Klump på på Pi'en?"

En Pi eller Raspberry Pi er en computer på størrelse med et kreditkort. Trods dens ringe størrelse kan man bruge den til ret mange ting. F.eks kan man se film på den, hvis man altså ikke behøver et krævende grafisk interface til den slags, og i stedet kan starte filmen fra en linux kommandolinie. Det kan Nor godt. Men hun kan også godt glemme hvordan man gør. Især efter vi har været igennem en del forskellige opsætninger af vores Pi, der hver har krævet sine egne kommandoer.

Så Nor fortsætter: "Jeg skal ikke det der ssh root@blablabla mere, vel?" Mig: "Nej, du skal bare starte den, og tænke på den som en almindelig computer." Nor: "Okay, men det er ligesom om at jeg ikke kan finde arx i kommandolinjen." Mig: "Det er fordi du lige skal mounte arx først. Det kan du bare gøre fra Nautilus." Nor: "Nåh ja, og så er det bare omxplayer -o og så hdmi, ikke?". Mig: "Jo, og så -b for sort baggrund."

Jepper griner: "I nogle hjem kan børnene selv sætte film på mens man i andre hjem skal skrive en eller anden kode på 20-30 tegn for at gøre det".

Først tænker jeg, at det er egentlig rigtigt, at vores model er lidt besværlig, nu Jeppe sætte tingene i perspektiv. Det kunne være meget smart, hvis Lind selv kunne sætte Rasmus Klump på. Men ved nærmere eftertanke er jeg egentlig meget godt tilfreds med, at min tre årige datter ikke selv kan sætte film på (for så ville Klump og hans venner køre non stop).

I foråret havde vi besøg af Linds fætter Mads. Fætter Mads har en iPad. Egentlig er det Annas iPad (Anna er min lilesøster og Mads' mor), men Mads bruger den ret meget og hvis han selv skal sige det så er det HANS iPad. Mads står tidligt op om morgenen, meget tidligt, så han kan selv sætte Ramasjang på, mens mor og far lige tager en halv time mere på øjet.

Mads er 6 år gammel men kan uden problemer betjene "sin" iPad. Det er der nogle ganske simple grunde til.

1. Mads' iPad har en touchskærm, så han kan anvende den uden at skrive kommandoer på et tastatur eller lære at bruge en mus. Han trykker på noget - den reagerer. Han lader fingeren glide hen over skærmen - den reagerer.

2. Mads' iPad er udstyret med stabil software, der er let at bruge, fordi den beror på apps (små programmer, man kan installere ved et enkelt klik på touchskærmen).

Det er intuitivt, som man siger.

En iPad er som bekendt produceret af det amerikansk firma Apple Inc., der har et af de stærkeste brands indenfor forbruger-elektronik. Deres succes beror (blandt andet) på det faktum at deres produkter er computere i forklædning: Apples computere kræver et minimum af computerkendskab af brugeren. iPad'en er på en gang et fjernsyn, en tegneplade, en tavle og en adgang til facebook. Alt dette kan den og mere til, uden at man som bruger er nødt til at forholde sig til ting som (nævn nogle ting du normalt skal forholde dig til ved en computer). Med Apple's produkter kan folk, som ikke interesserer sig for computere, få glæde af de ting computere kan idag.

Man betaler mellem 3000 kr. og 6000 kr. når man køber en iPad. Her betaler man som sagt for at skulle forholde sig minimalt til konfiguration og des lige. Man slipper også for at tage stilling til, om man ønsker at alle ens handlinger på iPad'en bliver lagret og brugt til markedsføring, for det har Apple allerede bestemt for en at det bliver de.

Apple har også bestemt at det er meget nemt at få iPad'en til at kommunikere med andre Apple-produkter som iPads, iPhones, Apple TV eller iCloud. Til gengæld er iPad'en stort set ude af stand til at kommunikere med al anden elektronik. Et godt eksempel herpå er at en iPad ikke har nogen USB-indgang. USB som ellers er en standard, der anvendes i stort set alle andre computere.

Ligesom iPad'en har Raspberry Pi også fået et stærkt brand - blot inden for en lidt anden målgruppe. I modsætning til en iPad er en Raspberry Pi indbegrebet af en computer der virkelig "bare" er en computer i sin reneste forstand. Pi'en er oprindeligt skabt for at børn og unge kan lære, hvad en computer egentlig er, og forsøge sig med nogle af de uendelige muligheder der er for at anvende en computer. Pi'en får sin strøm gennem et micro-USB og har derudover fire almindelige USB-indgange. Den har ikke noget cover, ingen skærm eller touchskærm, intet tastatur og ingen mus. Til gengæld koster den knap 400 kr. og alle de førnævnte ting kan man tilslutte efter behag. For Pi'en kommunikerer fint med stort set alle standarder indenfor IT. Således kan man med lidt computerviden og fingerfærdighed bygge Pi'en om til en tablet, et mediecenter, en spillekonsol, et minibryggeri, en tyveri-alarm eller hvad man nu finder på. Og uanset hvad man bygger af sin Pi, skal man gøre sig umage for, at indkøbet af reservedele løber op i samme prisklasse som den billigste iPad.

Lind ved ikke, hvad en Raspberry Pi er, selvom hun ser Rasmus Klump på den flere gange om ugen. Men Lind ved godt, hvad en computer er. Hun har endda selv en gammel laptop, jeg fandt i storskrald. Om end hun elsker sin computer kan hun ikke helt selv betjene den, da den ikke har nogen touchskærm. Men så er det heldigt at fætter Mads er på besøg. Lind og Mads har siddet og set noget Youtube på iPad'en, men en skiftning af Linds ble er nu kommet i vejen. Det er Nor, forestår skiftningen imens jeg går rundt ude i gangen.

Nor: "Synes du det er dejligt at se iPad sammen med fætter Mads?"

Lind: "Ja!"

Nor: "Ved du hvad en iPad er? Det er noget, der hedder en tablet."

Hvortil jeg ude fra gangen supplerer: "En iPad er en slags computer Lind!"

Lind ignorer både mor og far: "Nej mor! En iPad er bare en iPad!"

Og sådan er det jo. Ligesom Panodil er synonym med smertestillende og Kleenex er synonym med papirlommetørklæde er iPad'en for langt de fleste synonym med en tablet. Det burde da være til forstå, men det er åbenbart lidt svært for mor og far.